Sejlads

Når vi sejler er det bedst at sidde ude i cocpittet, hvor en af os styrer. Hvis man er nedenuder skal man helst bare sove. Når jeg har været ude en halv dags tid og nydt bølgerne og skumsprøjtene (og hajfinnerne!) hopper jeg ned til min lædderkøje og forpupper mig ind i slingrekøjen. Det sorte stof lukker næsten alt lys ude, så det er ikke et problem at sove, selv om det er dag. Ørene faar stukket enten musik eller ørepropper i sig, og verden lukkes ude. Nogle gange er det blid duven der vugger mig i soevn, men andre gange er det knagen og lyden af metalwirer og baadens brutale bevaegelser, der holder mig vaagen.

Jeg har indtil videre undgaaet soesygen. Saa heldig er Jane ikke. Billedet af hende er fra vores haarde tur fra Paliculo Bay ned til Luganville Bay. Fugleflugt siger 10 km, men i det haarde vejr og modvind tog det os 3,5 time.

Jeg afventer spændt vores 8 dages sejlads til Louisiaderne. Jeg tror det bliver en udfordring, men også spændende. Mere morrild og flere flyvefisk. Måske vil en delfinflok følges med os igen.